Som Business Angel investerer jeg mine egne penge, i nystartede eller små virksomheder. Når jeg køber mig ind i en virksomhed som Business Angel, så investerer jeg både tid og penge. Jeg forventer at få en andel af virksomheden og jeg tilbyder min sparring og rådgivning i dagligdagen.

Jeg ønsker kun at involverer mig i virksomheder, hvor jeg kan gøre en forskel. En, hvor jeg mener stifteren, teamet eller produktet har en fremtid.

Hvornår har du brug for en Business Angel?

Du og din virksomhed kan få brug for en Business Angel af flere årsager:

Du/I har brug for støtte fra erfarne erhvervsfolk, men har ikke penge til, at betale for dyre konsulenter. Så kan du/I i stedet betale med en andel af virksomheden (dette kaldes også kloge penge)

Du/I har en virksomhed, som kræver en del penge i opstarten (typisk skal der udvikles et produkt, før det kan sælges), og der skal derfor bruges penge før virksomheden tjener nok penge til at være selvforsynende.

Du/I har fundet det helt rigtige produkt, og har bevist, at der kan tjenes penge på det. Du/I vil nu gerne ekspandere til f.eks udlandet og har derfor brug for viden/kapital.

Jeg synes at sparring, støtte og hjælp fra erfarne erhvervsfolk i opstarten, er noget af det vigtigste og som oftest også noget af det, der får en virksomhed til at overleve. Så selvom man ikke har brug for pengene, så kan en Business Angel være et godt alternativ til at hyre en dygtig ressource ind. Og endnu vigtigere er, at de fleste Business Angels har, som jeg selv, prøvet at bygge en virksomhed op og har derved en vigtig viden med sig fra den virkelige verden.

Jeg har selv drevet min egen virksomhed i mange år og troede, at teamet og jeg kunne klare det hele uden hjælp. Men da vi fik et Advisory Board og senere en bestyrelse, fik vi forskellige ressourcer ind, som blev en stor støtte.

a